Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

14-årig fik debut for Champions League-klub

14-årige Armando Coelho fik tirsdag sin uofficielle debut for FC Porto og scorede i træningssejren på 39-27 over ABC Braga.

Armando Coelho er blot 14 år, men tirsdag aften fik han allerede sin uofficielle debut for FC Portos førstehold.

Den unge bagspiller kom på banen i træningskampen mod ABC Braga, som Champions League-klubben vandt 39-27.

Coelho fik dermed sine første minutter på seniorniveau og nåede samtidig at score et mål.

Efter kampen satte han selv ord på oplevelsen.

“Det var fantastisk at spille sammen med holdkammerater, som stadig kunne spille sammen med min far. Selvfølgelig er det en drøm, der er gået i opfyldelse,” siger Coelho.

Den 14-årige deltager under den nye cheftræner Carlos Martingo i hele FC Portos sæsonforberedelse.

Klubben gjorde efter debuten selv opmærksom på den unge spiller med ordene “Remember the name” i et opslag på Instagram.

FC Porto tager hul på den nye sæson i slutningen af august, og det er endnu uvist, om Coelho også får mulighed for at komme i officiel kamp.

Skjern indgår lang aftale med stortalent
Skjern har allerede givet den 19-årige fløj masser af ansvar på ligaholdet, og nu bindes han til klubben helt frem til 2030. Bag beslutningen ligger en udvikling, som sportschefen beskriver med særligt store ord.

U18 EM: Portugal – Sverige i tal
Portugals unge talenter leverede en stærk første halvleg og skabte et forspring, som Sverige aldrig fik hentet. To spillere skilte sig særligt ud offensivt – og sluttede med præcis samme imponerende måltotal.

Var træt og sur sidst: Nu er han tilbage i BSH
Sebastian Frandsen har tidligere været forbi Porto, men denne sommer vendte han tilbage til BSH. Nu fortæller målmanden åbent om den utilfredshed, der fik ham til at forlade klubben første gang – og hvad han ser anderledes på i dag.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder