Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

17 kasser og CL-rekord: Alligevel var det kulissen, der rørte Gidsel mest

Mathias Gidsel sender en stor hyldest til fansene hos eurohandball.com efter sit historiske 17-målsshow i Füchse Berlins Champions League-sejr over Porto.

Mathias Gidsel leverede en historisk magtdemonstration torsdag aften, da Füchse Berlin udraderede FC Porto med 40-32 i Champions League. Den danske højreback tangerede turneringens scoringsrekord for en enkelt kamp med uhørte 17 fuldtræffere på 19 forsøg og udbyggede sin føring på turneringens samlede topscorerliste til 36 mål.

Trods den historiske bedrift og den monumentale sejr var det dog kulissen i Max-Schmeling-Halle, der fyldte mest hos den danske verdensstjerne umiddelbart efter triumfen.

“Ud over sejren tager jeg med mig, at stemningen i dag var helt fantastisk. Det betyder enormt meget for os spillere, og det tager vi ikke for givet. Jeg er meget stolt af vores fans og klubben for at have skabt så utrolig en kulisse. Fansene var i virkeligheden kampens spillere i dag,” siger Mathias Gidsel til eurohandball.com.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder