Tidligere TTH og Aalborg-spiller ude den næste måned
Den tidligere TTH Holstebro og Aalborg Håndbold-spiller Jonas Larholm fik i en ligakamp problemer med kragebenet, som betyder han sidder ude den næste måned.
Jonas Larholm nåede alt i alt og spille 6 år i dansk håndbold. Den første periode var fra 2008-2012, hvor han med stor succes spillede for Aalborg Håndbold. Han skiftede derefter til ungarsk håndbold og Pick Szeged inden han i 2014 skiftede hjem til dansk håndbold og TTH Holstebro.
Han spillede for TTH Holstebro indtil 2016, hvor han derefter skiftede hjem til Sverige og IK Sävehof.
IK Sävehof spiller i den bedste svenske række, hvor de pt. ligger på en 8.plads, som betyder de lige præcis kommer med i slutspillet. De må dog undvære Jonas Larholm indtil grundspillet er færdigt, hvilket det er om en måneds tid.
Jonas Larholm har kontrakt med sin svenske barndomsklub IK Sävehof indtil sommeren 2020.