Emil Jakobsen kåret til Årets talent
Emil Jakobsen fra GOG Håndbold er blevet kåret til Årets Talent i herrehåndbold.
Hele 52 % af stemmerne faldt på Emil Jakobsen og dermed vinder den lynhurtige fløjspiller prisen for andet år i træk.
“Det er helt vildt stort at vinde for andet år i træk…Jeg synes der er mange dygtige talenter i ligaen, så jeg er utroligt stolt og meget beæret over at vinde den igen.”, siger Emil Jakobsen i en pressemeddelelse fra Håndboldspillerforeningen.
Emil Jakobsen blev GOG Håndbolds topscorer i grundspillet med 133 mål.