Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

August Engelberth Berning

Emma Karsbæk Eggertsen: Et lysende talent på vej frem

Emma Karsbæk Eggertsen, hold godt fast i det navn de kommende år, når der skal snakkes om, hvem der kan gøre det godt i håndboldligaen. Lige nu er hun en del af det succesrige U19 hold i FIF Håndbold, der var på vej til Final Four U19 DM inden sæsonen blev aflyst grundet Corona epidemien. Emma Karsbæk Eggertsen er et talent, der skal holdes øje med og Europamester.dk og Hbold.dk fik sig en snak med talentet.


FIF Håndbold. En institution i at fremavle store håndboldtalenter. Tag eksempelvis Lasse Andersson nuværende Barcelona Lassa spiller eller Casper U. Mortensen, der spiller selv samme sted. Et af de nyere talenter mange måske ikke har hørt så meget om er Emma Karsbæk Eggertsen, der for nuværende spiller håndbold for U19 holdet i FIF, der har spillet en flot sæson og lå til at spille sig med til DM inden sæsonen blev aflyst.


Hbold.dk og Europamester.dk fik sig en snak med talentet, hvor der blev spurgt indtil, hvordan det er at være et talent, hvad Emma Karsbæk Eggertsen ambitioner er, samt sammenholdet i FIF Håndbold og København Håndbold. Første spørgsmål var derfor: Hvad tænker du om den tryghed, der er i at spille i FIF Håndbold? Emma Karsbæk Eggertsen svarede til dette, ”Det hele hænger jo ligesom sammen med at jeg spiller håndbold i FIF og går i skole i Københavns området. Det er jo der rigtig mange af mine venner er, og mine forældre har også haft noget at gøre med klubben og været trænere, siddet i bestyrelsen og alt sådan noget”. Det er med andre ord en stor familie, der er ude i FIF, og de værner om deres spillere og trænere.


Det andet spørgsmål, som Europamester.dk og Hbold.dk stillede Emma Karsbæk Eggertsen gik på overbygningen imellem FIF og København Håndbold, og hvad hun tænkte om dette, til dette svarede Emma Karsbæk Eggertsen, ”Det ville jeg jo sindssygt gerne, det ville jo være helt vildt at gå fra sin moderklub til ligaklubben over. Det ville være vildt fedt”. Emma Karsbæk Eggertsen er uden tvivl en ambitiøs pige, der går op i sin udvikling, og mon ikke vi ser hende indenfor alt for længe på førsteholdet i FIF 2.division og senere på København håndbold.


Det sidste spørgsmål Europamester.dk og Hbold.dk stillede Emma Karsbæk Eggertsen var om hun gerne ville på landsholdet en dag, og til dette svarede hun,” Det ville jeg da sindssygt gerne. Jeg valgte dengang, at jeg blev udtaget til talent træning at vælge nogle andre ting, som jeg gerne ville. Derfor lagde jeg det ret meget til siden, men fokuserede dernæst på min egen udvikling og mit eget hold. Hvis det (Landsholdsudtagelsen) sker, så sker det”.


Emma Karsbæk Eggertsen skal der holdes øje med i fremtiden, men lige nu har hun stadig et enkelt ungdoms år tilbage i FIF inden det bliver alvor, og hun skal til at udvikle sig på København håndbolds hold. Det bliver meget spændende at følge hendes udvikling i fremtiden og se hvor langt hendes talent, samt hårde arbejde kan bære hende i håndboldverden.


Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER