LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Niklas Clausen

Kevin Møller glæder sig til duel mod Emil Nielsen

Kampen om hvem der skal stå side om side med Niklas Landin til VM kommer til at gå helt frem til de sidste sekunder, og det er ikke umiddelbart noget, der generer de to aktører Kevin Møller og Emil Nielsen.


Der er ikke mange lande, der kan prale af at have de luksusproblemer, som det danske herrelandshold lige nu har på målmandsposten. Niklas Landin er sikker starter ved VM i Egypten, men hvem der skal begynde med ham er en hård duel mellem Emil Nielsen fra Nantes og FC Barcelonas Kevin Møller, der begge har storspillet i denne sæson.


Lørdag mod Norge havde ingen af de to målmænd nogen stor aften, og der var da heller ikke noget, der blev afgjort her. Det understreger landstræner Nikolaj Jacobsen også kort før VM, og meldingen fra Emil Nielsen er, at han tager situationen med ro.


Nantes-målmanden nyder at være med, og han håber blot på et par fede kampe. Duellanten Kevin Møller er også ganske rolig – ja faktisk glæder han sig til målmandsduellen mod Emil Nielsen:


“Det er spænding til sidste sekund. Vi er tre, der rejser med, så det er ikke sammenligneligt (med tidligere slutrunder, red.). Han kan bare skifte ud mellem kampene, hvis det er. Det bliver sjovt og intenst at kæmpe med Emil under hele turneringen, og det glæder jeg mig til,” siger Kevin Møller til TV2.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder