LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Lasse Hamann-Boeriths er ny spiller i Rækker Mølle Håndbold

Lasse Hamann-Boeriths er ny spiller i Rækker Mølle Håndbold


Rækker Mølle Håndbold har frem mod den kommende sæson i 1. Division, hentet 25-årige Lasse Hamann-Boeriths hjem på en 2-årig aftale fra sit ophold i den norske ligaklub Nærbø IL. Inden turen gik til Norge, har Lasse spillet i Skjern Håndbold, TM Tønder, Sønderjyske og TMS Ringsted.


Vi er glade for det er lykkedes at hente Lasse til Rækker Mølle Håndbold i samarbejde med DanVaerk v/Jesper Østergaard og Lasses personlige sponsor Hansen & Larsen A/S. Lasse er en spiller vi har fulgt gennem noget tid, og da vi fik muligheden for at hente ham hjem, var vi ikke i tvivl om at det var det rigtige for os. Vi har et indgående kendskab til ham. Lasse er en tovejsspiller, som kommer til at passe rigtig godt ind i vores spillestil og trods sin unge alder, kommer han også til at bidrage med erfaring og rutine til holdet. Vi kender hans kvaliteter og ser frem til at få Lasse ind i truppen, siger træner Rasmus Hansen.


Rækker Mølle Håndbold er en klub jeg har stort kendskab til, udtaler Lasse Hamann Boeriths. Gennem de sidste 5 år har jeg fulgt med i den gode udvikling klubben har gjort sig – og fortsat er i – både på og udenfor banen. Derfor bliver det utrolig spændende at blive en del af den rejse, hvor jeg vil bidrage, med alt det jeg kan for at være med til at ligge det næste lag på. Der er et godt træningsmiljø med et dygtigt trænerteam og en stor gruppe af dygtige spillere, hvor jeg ved, at jeg sammen med holdet kan udvikle mig. Sidst, men ikke mindst, føler jeg, at jeg kommer hjem. De vestjyske værdier som jeg ved, der er i Rækker Mølle Håndbold og som jeg har mærket igennem de snakke, jeg har haft med klubben, er noget jeg værdsætter højt. Samtidig ved jeg, at Rækker Mølle Håndbold er en god forening med mange frivillige og en fantastisk hjemmebane, som jeg ser frem til at opleve. Derfor glæder jeg mig til at starte i Rækker Mølle Håndbold, siger Lasse Hamann-Boeriths.


Lasse er flyttet til Skjern og har fået job på Skjernåskolen og senere på året flytter hans norske kæreste Hanne også til byen.


Pressemeddelelse fra Rækker Mølle Håndbold


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder