Slovenske RK Celje Pivovarna Laško har haft en svær Champions League-kampagne og jagter stadig sæsonens første point forud for onsdagens svære udekamp mod Aalborg Håndbold.
Cheftræner Klemen Luzar anerkender den nordjyske stjernetrup, men understreger, at slovenerne ikke blot møder op som statister:
“Aalborg er et hold af usædvanlig høj kvalitet, og at spille mod dem er en fremragende mulighed for vores unge trup til at få værdifuld international erfaring. Sammenlignet med den første kamp i Celje er vi primært nødt til at eliminere visse defensive fejl og forbedre vores effektivitet i angrebet. Selvom vi ikke er under pres hvad angår resultatet, rejser vi ikke til Danmark bare for at gennemføre formaliteterne – vores ønske er at levere den bedst mulige præstation, svare beslutsomt igen på deres spillestil, stå stærkt imod en så dygtig modstander og måske også overraske dem,” udtaler Klemen Luzar til eurohandball.com.
Slovenerne har turneringens næstmest scorende spiller i truppen i form af det 18-årige stortalent Aljuš Anžic, som har nettet 32 gange i de fire første runder.





























