Live – Mest læste Håndboldnyheder

Magnus Nyby

Aalborg fik en bekymring trods sejr over PSG

Niklas Landin måtte udgå efter 23 minutter mod PSG med problemer i baglåret. Nu håber Aalborg-målmanden at blive klar til søndagens Super Cup mod Skanderborg AGF.

Niklas Landin måtte fredag aften forlade banen før tid, da Aalborg Håndbold mødte Paris Saint-Germain i en træningskamp.

Den rutinerede målmand spillede de første 23 minutter, inden han blev taget ud. Efter kampen forklarede Landin over for TV 2 Nord, at årsagen var problemer med baglåret.

“Det skyldes, at jeg har haft lidt med baglåret, som jeg passer lidt på.” fortæller han til TV2 Nord.

Landin håber dog, at problemet ikke bliver alvorligt, for allerede søndag venter den første betydende kamp i den nye sæson.

Her møder Aalborg Håndbold Skanderborg AGF i Super Cuppen, og Landin krydser fingre for, at han bliver klar til opgøret.

Aalborg fik samtidig en god afslutning på fredagens testkamp, som blev vundet 36-34 over PSG.

For Aalborg bliver fokus nu hurtigt rettet mod søndagens opgør, hvor spørgsmålet bliver, om holdets rutinerede sidste skanse kan være med fra start.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder