Aalborg-fløj: "Vi har alt at tabe mod et TMS-hold der er i super spilhumør"
Onsdag aften tager Aalborg Håndbold imod TMS Ringsted i Sparekassen Danmark Arena – den første af fire kampe, der skal afslutte 2024.
Efter to vigtige sejre i sidste uge mod ungarnske Szeged og Ribe-Esbjerg, er Aalborg-spillerne fulde af selvtillid, men fløjspiller Buster Juul understreger vigtigheden af at holde fokus i de sidste hjemmekampe,
“Nu ser vi frem til at have fire hjemmekampe, hvilket er rigtig dejligt, for det giver en vis tryghed, ligesom det at vide, at man ikke skal ud på en lang rejse”, udtaler han til klubbens hjemmeside, og tilføjer om opgøret,
“… det er en vanskelig kamp for os, for vi har alt at tabe mod et TMS-hold der er i super spilhumør og spiller både friskt og alsidigt.”
Kampen mellem Aalborg Håndbold og TMS Ringsted fløjtes i gang kl. 19.00.