Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg Håndbold rykker tilbage til rødderne i første testkamp

Aalborg Håndbold spiller sæsonens første testkamp mod TTH Holstebro i KFUM-Hallen og vender dermed tilbage til klubbens rødder.

Aalborg Håndbold indleder forberedelserne til den kommende sæson i helt andre rammer end normalt.

Lørdag den 1. august spiller de danske mestre sæsonens første testkamp mod TTH Holstebro, og opgøret bliver ikke afviklet i Gigantium. I stedet rykker Sander Sagosen, Niklas Landin og resten af Aalborg-truppen ind i KFUM-Hallen.

Valget af spillested skyldes de tætte forbindelser mellem Aalborg Håndbold og moderklubben Aalborg KFUM.

Selvom Aalborg Håndbold i dag befinder sig blandt Europas største klubber, er forbindelsen til den lokale forening fortsat en vigtig del af klubbens identitet.

For Aalborg KFUM-formand Anette B. Hoffgaard bliver testkampen derfor en særlig begivenhed.

“Det kan godt være, at de er verdensstjerner, men de er også foreningsmennesker, der bakker op,” siger hun til Migogaalborg.dk.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder