Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Ditte Hansen

Aalborg Håndbold må undvære profil i en periode

Bagspilleren er blevet ramt af en lyskenskade.

Den svenske Aalborg-spiller Lukas Nilsson pådrog sig en lyskenskade under torsdagens træning og forventes derfor at være ude i de næste fire uger.

En scanning på privathospitalet Capio i Aalborg bekræftede skadens omfang, hvilket betyder, at venstre backen må holde pause i flere uger.

Om skaden til Nilsson udtaler Aalborg-direktør Jan Larsen:

“Det er et hændeligt uheld og selvfølgelig også en streg i regningen, at Lukas nu må sidde ude den næste måneds tid med skaden. Vi ved, at vi i løbet af en lang sæson ikke kan undgå skader og skavanker og det er netop en af årsagerne til, at vi har investeret i en bred spillertrup”, siger han til klubbens hjemmeside.

“Når det er sagt, så kunne timingen selvfølgelig godt være bedre, set med henblik på det tætte kampprogram vi har i øjeblikket med kampe i både Herreligaen og Champions League. Heldigvis har vi flere dygtige spillere på holdkortet og de må så steppe op og tage et større ansvar i Lukas’ fravær”, afslutter Jan Larsen.

I den kommende uge venter onsdag aften en hjemmekamp mod BSH i Herreligaen, mens det ugen efter gælder GOG på udebane.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER