Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg i stor magtdemonstration: Fejlfri fløjprofil jubler over defensiven

Patrick Wiesmach nettede seks gange på seks forsøg i Aalborg Håndbolds 37-26-sejr over Mors-Thy.

Patrick Wiesmach og Aalborg Håndbold leverede en regulær magtdemonstration, da Mors-Thy Håndbold søndag aften blev sendt hjem med et nederlag på 37-26 i Herreligaen.

Højrefløjen spillede en fejlfri kamp i offensiven med seks scoringer på seks forsøg, men han hæfter sig især ved den defensive styring, der knækkede modstanderne over 60 minutter:

“Jeg havde forventet en tættere kamp, for jeg synes, de har spillet rigtig fint i den her sæson. Men vi vidste også godt, at vi kunne slide dem op i anden halvleg og trykke dem fysisk på bredden af vores hold,” udtaler Patrick Wiesmach på Aalborg Håndbolds sociale medier.

Særligt måden, nordjyderne dæmmede op for gæsternes overtalsspil, vækker stor tilfredshed hos fløjprofilen:

“I første halvleg står vi ufattelig godt og får løst deres syv-mod-seks rigtig fint. Vi får virkelig flyttet fødderne, kommer op i højden og hjælper hinanden på opbakningerne. Det her kan være et nyt skridt for vores forsvarsspil og give lidt mere ro i maven og tryghed, når vi ved, at vi kan ramme det niveau.”

Ud over egne fuldtræffere glædede Wiesmach sig over det unge målmandstalent Mikkel Jæger, der fik seks minutters ligadebut til sidst og snuppede to ud af tre afslutninger i fraværet af Niklas Landin:

“Det er herligt, når der kommer unge gutter op fulde af gåpåmod. Han har været med til træning, efter Niklas gik ud, og har knoklet på. Man under en ung knægt fra Terndrup at komme ind og få lidt shine og et par fede redninger. Det giver en lille smule ro i maven og kan måske hjælpe os på den lange bane,” slutter Wiesmach.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder