Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Aalborg-stjerne er langt fra tilfreds: – Der skal andre boller på suppen

Aalborg Håndbold slog TMS Ringsted med 36-30, men præstationen efterlod ikke ligefrem stor tilfredshed hos Mads Hoxer og co.

Aalborg Håndbold fik lørdag de to point med hjem fra Slagelse.

Men selv om der til sidst stod 36-30 på måltavlen mod TMS Ringsted, var det ikke en præstation, der fik de store smil frem hos nordjyderne.

For Ringsted, der fortsat jagter sæsonens første sejr, var med hele vejen og kunne udligne til 29-29 med ti minutter tilbage.

Aalborgenserne fik dog til sidst skabt den nødvendige afstand, og især Mads Hoxer havde en stor dag på kontoret med hele 12 scoringer.

Men den stærke individuelle præstation kunne ikke ændre på Hoxers vurdering af Aalborgs indsats.

“Vi skal huske at glæde os over, at vi vandt, men der skal andre boller på suppen. Vi skal spille bedre, og det er et kæmpe frustrationspunkt for os, at vi ikke gør det,” siger Mads Hoxer til Nordjyske.

Og netop de svingende præstationer er blevet et tema for Aalborg i denne sæson.

Holdet har flere gange haft problemer med at lukke kampene, og mod TMS Ringsted var det igen tæt på at koste dyrt.

Allerede lørdag venter en ny stor test, når Aalborg Håndbold gæster GOG.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder