Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Aalborg vandt – men TTH-profilen er benhård: “De spiller som en sæk kartofler”

TTH Holstebro var tæt på at tage point mod Aalborg, men måtte til sidst se sig slået. Jonas Raundahl var langt fra tilfreds bagefter.

TTH Holstebro måtte søndag aften gå fra banen uden point, da Aalborg Håndbold på hjemmebane sikrede sig en 31-29-sejr.

Se kampen i tal HER

Det var ellers en kamp, hvor TTH flere gange havde mulighed for at presse de forsvarende mestre alvorligt. Aalborg førte 15-14 ved pausen, og selv om hjemmeholdet efterfølgende fik skabt et større hul, kom TTH tilbage i slutningen.

Med lidt over et minut tilbage var forskellen blot to mål, men Aalborg holdt fast og kunne tage begge point.

Efter kampen var Jonas Raundahl naturligt nok skuffet. TTH-profilen mente nemlig, at gæsterne havde haft mulighederne for at skabe en overraskelse i Aalborg – og han var bestemt ikke imponeret over hjemmeholdets spil:

“De (Aalborg, red.) spiller som en sæk kartofler, for med det mandskab, de har, skal vi være glade for, at de ikke spiller bedre.”, sagde Jonas Raundahl til TV 2 Sport efter kampen.

Jonas Raundahl og TTH får mulighed for at rejse sig allerede torsdag, hvor GOG venter på udebane.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder