Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg vil ikke vente: Derfor slår klubben til allerede nu

Aalborg Håndbold har lavet en treårig aftale med Mads Svane, der skifter fra Bjerringbro-Silkeborg i sommeren 2027.

Aalborg Håndbold har fremtidssikret playmaker-positionen.

Klubben har lavet en treårig aftale med Mads Svane, der skifter fra Bjerringbro-Silkeborg til Aalborg i sommeren 2027.

Den 24-årige bagspiller har taget store skridt i de seneste sæsoner. Efter gennembruddet i Mors-Thy skiftede han i 2025 til BSH, hvor han i den forgangne sæson leverede 208 mål og 174 assists i 29 kampe i Bambuni Herreligaen.

Samtidig har han fået debut på landsholdet og været med til at vinde EM-guld.

Hos Aalborg Håndbold ser teammanager Martin Larsen Svane som en vigtig del af klubbens fremtid.

“Vi har naturligvis fulgt Mads og hans karriere tæt gennem de seneste år, og har i denne sæson været imponeret over de skridt han har taget i sin udvikling, hvor han i den grad er blevet en bærende spiller hos BSH og samtidig også er blevet en del af det danske landshold”, siger Martin Larsen til klubbens hjemmeside.

Derfor har Aalborg ønsket at handle i god tid.

“Da vi hele tiden søger at have vores trup optimeret så langt ud i fremtiden som muligt, så var det rettidig omhu for os allerede nu at indgå denne aftale med Mads, som vi ser som en af de bærende kræfter på vores hold i de kommende år”, siger Martin Larsen.

Mads Svane er foreløbig noteret for syv A-landskampe og 12 mål for Danmark.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder