Hvem har leveret sæsonens største trænerpræstation i Herreligaen?
På HBOLD.dk har vi sat afstemningen om Årets Træner i gang, og fire stærke kandidater er nomineret efter en sæson med både mesterskaber, overraskelser og markante resultater.
Nick Rasmussen er nomineret efter Skanderborg AGF’s bedste sæson nogensinde. Simon Dahl er med efter Aalborg Håndbolds The Treble af danske titler, og Final4 i Champions League. Dennis Bo Jensen er nomineret efter Mors-Thys overraskende semifinaleplads, mens Kenneth Olsen er med efter en stærk sæson med TMS Ringsted, der både nåede pokalens Final4 og sikrede overlevelse i Herreligaen.
Man stemmer ved at skrive navnet på den træner, man mener fortjener prisen, i kommentarfeltet til HBOLD.dk’s Facebook-opslag, som er indlejret nederst i artiklen.
Afstemningen løber frem til lørdag klokken 20.00, hvorefter vinderen kåres.
De nominerede til Årets Træner i Herreligaen:
| Træner | Klub | Begrundelse |
|---|---|---|
| Nick Rasmussen | Skanderborg AGF | Førte klubben til den bedste sæson nogensinde med andenplads i grundspillet, DM-sølv og en flot europæisk kampagne. |
| Simon Dahl | Aalborg Håndbold | Vandt The Treble i Danmark, og førte samtidig Aalborg til Final4 i Champions League. |
| Dennis Bo Jensen | Mors-Thy Håndbold | Fik et ungt Mors-Thy-hold til at overraske med en plads i DM-semifinalen trods flere markante afgange. |
| Kenneth Olsen | TMS Ringsted | Førte TMS til pokalens Final4 og sikrede overlevelse i Herreligaen med et af ligaens mindste budgetter. |




























