Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Akut opereret efter blindtarmsbetændelse: Uheldig start på udlandseventyret for dansker

Tidligere KIF Kolding-playmaker Jens Svane er blevet opereret for akut blindtarmsbetændelse og sidder ude for østrigske Alpla HC Hard i hele september.

Jens Svane Peschardt har fået en yderst uheldig start på sit udlandseventyr i østrigsk håndbold.

Den danske playmaker, som forud for denne sæson skiftede fra KIF Kolding til Alpla HC Hard, er blevet ramt af akut blindtarmsbetændelse og har måttet gennemgå en operation.

Selvom indgrebet forløb planmæssigt, og den 28-årige spilstyrer meldes i god bedring efter omstændighederne, må “Die Roten Teufel” indstille sig på en længere kamppause for deres nye mand i maskinrummet.

Sportschef Thomas Huemer lægger ikke skjul på, at fraværet rammer den østrigske traditionsklub hårdt i en i forvejen presset skadessituation:

“Det er utrolig bittert for os, at Jens nu må sidde ude i en længere periode. Operationen gik heldigvis godt, men han kommer til at mangle i mindst hele september måned. Det gør det ikke lettere, at Marc-André Haunold missede hele opstarten på grund af en håndskade og fortsat er ukampdygtig. Dermed mangler vi to meget centrale profiler, og holdet er nødt til at rykke sammen, improvisere og gøre en dyd ud af nødvendigheden,” fastslår sportschefen til klubbens Instagram-side.

KIF-ikon skifter til østrigsk topklub
Jens Svane Peschardt forlod denne sommer KIF Kolding efter tæt på 300 ligakampe for at blive en central profil hos ALPLA HC Hard – men nu bliver starten på udlandseventyret sat på pause.

Bundesliga-miljø banede vejen: Nu skifter dansk bagspiller klub
ALPLA HC Hard hentede også Mathias Sonne Domino til bagkæden denne sommer, og den tidligere KIF-ungdomsspiller kan blive endnu vigtigere i en periode, hvor Peschardt er ude.

Transferoverblik: Herreligaen 2026/2027
Peschardts afgang til ALPLA HC Hard var et af KIF Koldings markante sommerskifter efter mange år med den rutinerede bagspiller som en fast del af holdet.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder