Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Alina Grijseels sad over mod Spanien: Tyskland tager det dag for dag

Alina Grijseels måtte stå over i Tysklands første EM-test mod Spanien, men tyskerne håber fortsat, at playmakeren kan komme i spil søndag.

Alina Grijseels kom ikke på banen, da Tyskland fredag aften spillede den første af to testkampe mod Spanien i Granollers frem mod den kommende EM-slutrunde.

Den tyske playmaker døjer med helbredsmæssige skavanker, og kort før kampen bekræftede det tyske håndboldforbund, DHB, at hun måtte sidde over.

Landsholdsmanager Anja Althaus forklarede, at beslutningen først og fremmest skyldes et ønske om ikke at tage unødige risici med VM-sølvvinderen:

“At Alina ikke spiller i aften, er en ren forsigtighedsforanstaltning. Vi tager det dag for dag for at se, hvordan det udvikler sig hos Alina, og om hun eventuelt kan komme i spil til den anden kamp på søndag.”

Tyskland og landstræner Markus Gaugisch får allerede søndag mulighed for endnu en test mod Spanien. Den anden kamp spilles klokken 11.30, og her håber tyskerne at kunne have Grijseels tilbage på banen.

Tysk stjerne i kæmpe respekt før Esbjerg-brag: Modstander fra allerøverste hylde
Alina Grijseels satte ord på respekten for Team Esbjerg før Champions League-premieren, hvor Dortmund jagtede sin første sejr over den danske storklub.

Mister nøglespillere før EM-forberedelse: Tysk landstræner må nytænke truppen før brag
Tyskland gik ind til Spanien-testene uden to markante kræfter, mens flere profiler forklarede, hvad der skal bringe VM-sølvvinderne tættere på endnu en medalje.

Team Esbjerg og Odense-profiler udtaget til tysk landshold
Katharina Filter og Viola Leuchter var blandt de 20 udtagne tyskere til september-samlingen, hvor hele 14 spillere fra VM-sølvholdet blev genvalgt.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder