Live – Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Anja Andersen #11 og Mikkel Hansen #24 – legenderne lever videre i deres trøjenummer

Håndbold er mange ting; teknik, fysik, taktik, tempo og drama, men noget af det, der optager især børn – og uanset sportsgren – så er det trøjenumre.

De fleste husker måske, hvordan man kæmpede om de ‘gode’ numre i omklædningsrummene som børn og som voksen er der fortsat mange der har et særligt forhold til trøjenumrene.

Nogle trøjenumre har en nærmest symbolsk betydning og nogle trøjenumre er “hellige”, fordi de største legender har spillet i dem. For eksempel har Aalborg Håndbold fredet nr. 24 efter Mikkel Hansens karrierestop, og tager det kun i brug igen, hvis én af Mikkel Hansens sønner en dag skal spille der.

I forbindelse med afskeden med flere store navne efter det netop overståede OL, har der været mange interviews med unge spillere, der fortæller, at de som børn løb rundt med blandt andre Nikola Karabatic’, Mikkel Hansens, Niklas Landins eller Stine Oftedals numre bag på deres trøje, og nu spillede de så med og mod netop disse forbilleder. Det er altså helt tydeligt, at legenderne vil leve videre i deres trøjenumre.

Herunder en liste over nogle af de trøjenumre, der er særligt populære og hvilke profiler der både har spillet og nu spiller i dem:

Trøjenummer Profiler, der har spillet og spiller i nummeret
1 Niklas Landin, Steinar Ege, Sandra Toft
2 Glenn Solberg
4 Camilla Andersen
5 Sander Sagosen
7 Emil Jakobsen, Felix Claar
8 Bjarte Myrhol, Anne Mette Hansen
9 Nora Mørk
10 Stine Bredal Oftedal, Håvard Tvedten, Dika Mem, Juri Knorr
11 Anja Andersen, Rasmus Lauge
12 Emil Nielsen
13 Staffan Olsson, Anna Vyakhireva, Nikola Karabatic
15 Kristian Kjelling, Magnus Saugstrup
16 Katrine Lunde, Althea Reinhardt
17 Bojana Popovic
18 Hans Lindberg
19 Mathias Gidsel
23 Camilla Herrem / Michael Jordan
24 Mikkel Hansen, Jim Gottfridsson
25 Henny Reistad
43 Simon Pytlick

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder