Den 30-årige danske håndboldspiller Anne Mette Hansen skifter efter sommerferien fra den franske klub Metz til den rumænske storklub CSM Bucharest. Hun har underskrevet en toårig kontrakt og får selskab af de danske landsholdsspillere Trine Østergaard og Emma Friis på holdet.
Anne Mette Hansen har været en fast del af det danske landshold siden 2013 og bidrog senest til sølv ved EM i december. Hun har scoret 555 mål i 186 landskampe og har tidligere spillet seks år for den ungarske klub Gyori Audi Eto, hvor hun vandt to Champions League-titler.
Skiftet til CSM Bucharest kommer samtidig med, at den rumænske stjerne Cristina Neagu afslutter sin karriere efter mange år som en af verdens bedste spillere.





























