Live – Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Arnoldsen officielt en del af EM-truppen – Magaard sendt hjem

Thomas Arnoldsen er nu officielt en del af den danske EM-trup. Det bekræfter det europæiske håndboldforbund, EHF, som samtidig oplyser, at Arnoldsen er skrevet ind i truppen på bekostning af Andreas Magaard.

I aften venter Norge i den sidste kamp i mellemrunden. Danmark er på forhånd kvalificeret til semifinalerne og det giver en ‘gratis’ kamp mod Norge. Thomas Arnoldsen, der i går stødte til den danske trup, er nu officielt skrevet ind i EM-truppen, på bekostning af Andreas Magaard, der ellers blev hentet ind som erstatning for Lukas Jørgensen.

Magaards ophold i EM-truppen blev kort, for han har været skadesplaget og nåede derfor aldrig på banen, inden han nu er blevet sendt hjem.

Udskiftningen betyder, at Danmark fortsat råder over 19 spillere i truppen ud af de maksimalt tilladte 20. Dermed har landstrænerstaben fortsat mulighed for at tilføje endnu en spiller senere i turneringen, hvis behovet opstår.

Arnoldsen får mulighed for at komme på banen i aften, når Danmark spiller mod Norge kl. 20:30.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder