Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Barca jagtede ham forgæves: Nu bomber 18-årig komet videre i Europa

Det 18-årige slovenske stortalent Aljus Anzic leverede 10 mål og 10 assists i Champions League for RK Celje. Læs om fænomenets vilde tal her.

Det slovenske stjerneskud Aljus Anzic har sat et eftertrykkeligt punktum for sin debutsæson i Champions Leagues indledende gruppespil.

Trods et 32-38-nederlag mod RK Zagreb leverede den 18-årige playmaker en fabelagtig enkeltmandspræstation, da han diskede op med hele 10 scoringer og 10 målgivende afleveringer.

Det spanske håndboldmedie mibalonmano.com kalder præstationen for endnu en magtdemonstration af det ombejlede stortalent, der allerede i sin CL-debut mod netop Zagreb bombede 11 kasser ind. I fire ud af seks opgør har han leveret ni mål eller derover.

Tallene taler deres eget tydelige sprog for teenageren:

  • 47 mål i 6 kampe (gennemsnit på 7,8 mål pr. kamp)
  • 29 assists (gennemsnit på 4,8 assists pr. kamp)
  • 3. mest scorende spiller i hele Champions League-gruppespillet

Præstationen bliver kun mere bemærkelsesværdig af, at RK Celje har haft det overordentligt svært og tabte samtlige seks kampe i turneringen.

Den enorme succes har for længst gjort Anzic til et af de varmeste navne på det europæiske transfermarked. FC Barcelona forsøgte forgæves at hente ham sidste år, men sloveneren valgte i stedet at forlænge med Celje frem til 2028. Rygterne svirrer dog fortsat på fuld kraft, hvor ungarske Pick Szeged p.t. meldes som den mest lune bejler.

Selvom Celje må vinke farvel til det fineste selskab, fortsætter Anzic sit europæiske togt efter nytår, hvor det nye turneringsformat sender de eliminerede hold videre ind i anden fase af EHF European League.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder