Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Barcelona får endnu en spiller på årets hold

Dani Fernández er blevet kåret som Liga ASOBALs bedste venstrefløj. FC Barcelona-profilen scorede 119 mål i ligaen og er den anden Barça-spiller, der er kommet på sæsonens hold.

Endnu en FC Barcelona-spiller er blevet hædret efter sæsonen i Liga ASOBAL.

Denne gang er det Dani Fernández, der er blevet kåret som ligaens bedste venstrefløj i sæsonen 2025/26.

Det skriver Mundo Deportivo.

Den 25-årige spanier modtog 48,89 procent af stemmerne og sluttede foran Xabier Barreto fra Alicante og Pancho Lombardi fra Logroño.

Fernández var samtidig FC Barcelonas topscorer i Liga ASOBAL med 119 mål. Han scorede på 119 af sine 153 afslutninger og sluttede dermed med en udnyttelsesprocent på 78. I Champions League bidrog han desuden med 39 scoringer.

Kåringen er den anden individuelle hæder til en Barcelona-spiller i denne sæsons ligaudtagelse. Tidligere blev Ludovic Fàbregas kåret som ligaens bedste forsvarsspiller.

Dani Fernández vendte sidste sommer tilbage til Barcelona efter et ophold i Bundesliga-klubben Stuttgart. Tidligere havde han også markeret sig i Cangas, hvor han blev kåret som Liga ASOBALs bedste venstrefløj i både 2021 og 2022.

Han har kontrakt med FC Barcelona frem til 2028 og var i sin første sæson tilbage i klubben med til at vinde alle syv titler, som holdet spillede om, heriblandt Champions League.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder