Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Barcelona ser lettere CL-vej – men fremhæver dansk debutant

Carlos Ortega mener, at Barcelona har fået en favorabel Champions League-lodtrækning, men advarer samtidig mod at undervurdere blandt andre danske Skanderborg AGF.

Barcelona er tilfreds med udfaldet af fredagens Champions League-lodtrækning.

De forsvarende Champions League-vindere er havnet i gruppe med Montpellier, Dinamo Bucuresti og danske Skanderborg AGF, og cheftræner Carlos Ortega mener, at der på papiret findes sværere grupper.

“På papiret er der nogle grupper, som er farligere, men med al respekt skal vi gøre alt for at sikre en af de to pladser, der giver adgang til hovedrunden”, siger Carlos Ortega ifølge Mundo Deportivo.

Den spanske træner ser dog ingen grund til at undervurdere modstanderne.

“Montpellier nåede Final4 i European League i denne sæson og har flere spanske spillere. Dinamo henter mange unge spillere, og vi har ikke mødt dem i et stykke tid, selv om vi har en tidligere holdkammerat der i Haniel Langaro. Aarhus har et stærkt skud udefra, løber meget kontra og spiller også meget syv mod seks”, siger Carlos Ortega.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder