Begejstret Krickau efter CL-sejr: ”Det var en fantastisk promovering af vores sport"
Füchse Berlin tog en dramatisk 38-37-sejr ude mod Sporting i Champions League.
Füchse Berlin tog en nervepirrende udesejr, da de torsdag aften slog Sporting CP 38-37 (20-19) i Machineseeker EHF Champions League.
Mathias Gidsel var i absolut topform og imponerede med hele 12 scoringer. Danskeren var særligt toneangivende i opgørets dramatiske afslutning – med to lynhurtige scoringer sikrede han Berlin de afgørende point.
Efter opgøret var Nicolej Krickau da også fuld af begejstring over sejren,
”Det var en fantastisk promovering af vores sport. Så meget kvalitet gennem hele kampen. Vi er meget stolte over at tage de to point her i en utrolig atmosfære. […] Det var helt igennem fantastisk. Jeg er meget stolt af den coolness, vi viste til sidst,” udtalte Berlin-cheftræneren til EHFs hjemmeside.