Torbjørn Bergerud har spillet i Bundesligaen, stået i målet for det norske landshold ved flere slutrunder og vundet VM-sølv. I sommer skiftede den norske målmand til Fredericia Håndboldklub, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2029. Med sig havde han sin kone og sønnen Theo, og dermed kunne familien endelig samles efter en vanskelig periode i Polen.
Efter 15 år med skift mellem klubber, byer og lande er det ikke længere medaljerne eller de store kampe, der fylder mest i hans tanker. Det er muligheden for at aflevere sin tre-årige søn i børnehaven om morgenen – og være en del af familiens hverdag:
“Det er virkelig dejligt at få lov til at være en del af det, for det har jeg ikke haft mulighed for tidligere. Sidste år var de meget hjemme i Norge, og han gik i børnehave der i stedet, og det var bare hårdt. Nu får jeg lov til at være en del af den gode hverdag,” fortæller Torbjørn Bergerud på Fredericia Håndboldklubs hjemmeside.
Danmark er ikke et fremmed land for Bergerud. Hans mor er dansk, og han har tidligere spillet to sæsoner i Holstebro og en enkelt i GOG. Dertil kommer ophold i blandt andet Flensborg, Trondheim og senest polske Wisła Płock.
De mange klubskifter har givet ham erfaringer både på og uden for banen:
“Jeg har i hvert fald oplevet en masse, prøvet lidt forskelligt og fundet ud af, hvad der passer til mig og min familie. Også når det gælder livet uden for banen,” konstaterer den norske keeper.
Håndbolden har i store træk været omdrejningspunktet for hele hans voksenliv. Uddannelse og et almindeligt arbejdsliv har aldrig for alvor været en del af planen, fordi sporten tidligt kom til at fylde det meste. Men de mange år som professionel har også haft en pris. Senest spillede Bergerud i Polen for Wisła Płock, hvor han havde kontrakt frem til 2028. Sportsligt var der tale om en klub på højt niveau, men privat blev opholdet vanskeligt.
Familien havde svært ved at falde til i Polen, og sønnen Theo gik fortsat i børnehave i Norge. Derfor blev tilværelsen præget af gentagne rejser mellem klubben og hjemlandet, hvor Bergerud ofte var væk i fire uger ad gangen, før han kunne være hjemme med familien igen.
Til sidst blev det afgørende at finde en anden løsning:
“Vi trivedes ikke som familie i Polen. Så jeg var nødt til at komme væk derfra, og vi prøvede at komme ud af kontrakten. Det lykkedes så til sidst, og Fredericia var positive og havde lyst til at hjælpe,” fortæller han fortsat.
Skiftet til Fredericia blev dermed ikke nødvendigvis resultatet af en langvarig sportslig plan, men snarere en mulighed, der opstod på det rigtige tidspunkt.
Bergerud har stadig ambitioner på banen og vil gerne være med til at vinde titler. Samtidig ser han et godt match mellem sine egne mål og klubbens ambitioner.
Men mindst lige så vigtigt er det, at familien nu fungerer i de nye omgivelser. Selv om familien endnu ikke har et stort netværk uden for klubben, er de godt på vej til at skabe en ny hverdag. Og for Bergerud er det netop de små ting, der gør den store forskel.
Bergerud har kontrakt med Fredericia frem til sommeren 2029, men erfaringerne fra tidligere klubskifter har lært ham ikke at planlægge for langt ud i fremtiden. For Torbjørn Bergerud handler livet i Fredericia lige nu om at passe sit arbejde, hjælpe holdet mod de sportslige mål og være til stede for familien.
