Bjerringbro FH har sikret sig en ny spiller til resten af sæsonen i 1. division. Julie Norman Jensen kommer til klubben fra Tønder Håndbold og bliver en del af truppen fra januar.
Tilgangen skal hjælpe Bjerringbro med at fastholde sin plads i den næstbedste række efter sidste sæsons nedrykning fra Bambuni Kvindeligaen.
Julie Norman Jensen har en baggrund fra både dansk og tysk håndbold.
Hun spillede som ungdomsspiller i DHG, Odense Håndbold og GOG, inden seniorkarrieren begyndte i DHG, hvor hun fik erfaring fra både 1. og 2. division.
Senere fortsatte hun karrieren i Tyskland, hvor hun tilbragte to sæsoner hos Grün-Weiss Schwerin.
Efter et års pause fra håndbold på højt niveau er hun nu klar til at vende tilbage.
Til Bjerringbro FH’s Facebook-side fortæller Julie Norman Jensen om beslutningen:
“Efter et års pause fra håndbold på højt niveau blev min lyst til at vende tilbage vækket, da Morten og Bjerringbro kontaktede mig. Jeg ser det som en spændende mulighed for at komme tilbage på banen og samtidig hjælpe klubben med at sikre endnu en sæson i 1. division.”
Hun ser frem til at trække Bjerringbro-trøjen over hovedet i januar og kæmpe sammen med sine nye holdkammerater for klubbens fælles målsætning.
Aftalen løber foreløbig resten af sæsonen.
Bjerringbro FH lejer målvogter i ligaklub
Bjerringbro FH har også hentet Josefine Mahler fra Nordvestjysk Elite på en lejeaftale. Den talentfulde målvogter skal have mere spilletid, men opholdet har en fast udløbsdato.
EH Aalborg henter Natacha Schibler fra Bjerringbro FH
Bjerringbro FH måtte sige farvel til Natacha Schibler, der fik mulighed for at fortsætte karrieren i Kvindeligaen. Læs om klubskiftet og Bjerringbros afskedshilsen.
Scoring godkendt i strid med reglerne: Protest afvist efter kaotisk 1. divisionskamp
En regelfejl førte til en forkert godkendt scoring i kvindernes 1. division, men Ajax København fik alligevel afvist sin protest. Læs disciplinærinstansens begrundelse.





























