Skanderborg AGF kom på den ultimative prøve onsdag aften, da klubben fik sin debut i EHF Champions League mod mægtige Barça i den legendariske Palau Blaugrana.
Selvom de østjyske debutanter kæmpede forbilledligt i kampens indledning, trak den catalanske gigant fra og sikrede sig en stensikker sejr på 39-28. Trods det klare nederlag leverede Emil Lærke en fremragende personlig præstation, hvor han med otte fuldtræffere blev opgørets samlede topscorer.
Efter opgøret i Barcelona satte venstrebacken ord på den store oplevelse og det klare læringsudbytte over for eurohandball.com:
“Det var en helt utrolig kamp at være en del af. Det er ikke mange af os, der har prøvet at spille i en arena som denne før, og atmosfæren var noget helt særligt. Der er en masse, vi kan tage med os videre fra kampen, selvom vi selvfølgelig er skuffede over, at vores niveau dalede alt for meget i de sidste 20 minutter,” slår Emil Lærke fast.
Skanderborg AGF bed godt fra sig i det første kvarter trods stærkt målmandsspil fra Barças Sergey Hernández. En scoringspause på otte minutter midtvejs i første halvleg blev dog dyr, da værterne med et 5-0-ryk bragte sig i front og derefter kontrollerede opgøret sikkert hjem med profiler som Dika Mem og Ludovic Fabregas i hopla.
Største europæiske milepæl nogensinde: Danskere vil udfordre Barça
Allerede før debuten slog Nick Rasmussen fast, at Skanderborg AGF ville holde fast i sin egen spillestil mod de forsvarende Champions League-mestre fra Barça.
Stor profil forlænger med Skanderborg AGF
Emil Lærke forlængede tidligere på året med Skanderborg AGF frem til 2027 efter en stærk periode i klubben og med udsigt til nye europæiske eventyr.
Skanderborg AGF skriver historie: DM-finale og Champions League
Vejen til den historiske aften i Palau Blaugrana blev banet, da Skanderborg AGF slog GOG ud af DM-semifinalen og samtidig sikrede klubbens første billet til Champions League.





























