HSG Blomberg-Lippe jagter fortsat sine første point i Champions League efter søndagens besøg hos Nykøbing Falster Håndbold.
Det tyske mandskab tabte 26-31 på Falster og står dermed med tre nederlag efter turneringens første tre runder.
Blomberg-Lippe var ellers med længe og nåede også at komme foran i første halvleg. NFH formåede imidlertid at holde et mere stabilt niveau gennem kampen og skabte efter pausen den afstand, som tyskerne ikke fik lukket igen.
Efter opgøret pegede Blomberg-cheftræner Steffen Birkner både på sit eget holds problemer og på NFH’s stabilitet.
“Vi lavede simpelthen for mange fejl. Det var en tæt og hård kamp, men vi havde for store problemer med vores grundspil mod et Nykøbing-hold, der spillede på næsten samme niveau hele kampen,” sagde Steffen Birkner.
Nuria Bucher endte som Blomberg-Lippes topscorer med syv mål, men det lykkedes aldrig gæsterne at skabe det comeback, der kunne have vendt opgøret.
NFH-stjerne stråler efter graviditet: Jeg er virkelig kommet langt
Moa Högdahl leverede otte scoringer mod Blomberg-Lippe og fortalte bagefter om sit markante comeback efter graviditeten og livet som mor til to.
Efter stærkt comeback jubler NFH-cheftræner: Det er virkelig imponerende
Niels Agesen satte efter sejren ord på Moa Högdahls præstation og hendes betydning, da NFH fik skabt afstand til tyskerne efter pausen.
NFH-profil leverede vanvittigt CL-show: 12 gange på tavlen
Clara Lerby åbnede Champions League-sæsonen med hele 12 scoringer mod Odense og blev den helt store offensive profil i NFH’s 27-27-premiere.





























