Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Børn kom helt tæt på Füchse Berlins stjerner

Füchse Berlin har afholdt den første udgave af klubbens nye håndboldskole, hvor børnene blandt andet fik mulighed for at møde Bundesligaholdets profiler.

Füchse Berlin har afholdt den første udgave af klubbens nye håndboldskole i træningsanlægget Füchse Town.

Siden 1. juli har Bundesliga-klubben samarbejdet med den tidligere tyske landsholdsmålmand Chrischa Hannawald om projektet, der skal bygge bro mellem bredde- og elitehåndbolden.

Under den første træningslejr fik børnene både mulighed for at træne og møde flere af Füchse Berlins profiler. Blandt spillerne var Tim Freihöfer, Frederik Simak og Tobias Grøndahl, som stillede op til billeder og skrev autografer.

Chrischa Hannawald glæder sig over den første udgave og slår fast, at arrangementet bliver gentaget.

“En kæmpestor tak skal lyde til alle de forældre, der har støttet denne træningslejr. For os står det klart, at vi helt sikkert gentager det. Vi glæder os allerede til næste gang,” siger Chrischa Hannawald på Füchse Berlins hjemmeside.

Han fremhæver især mødet med Bundesligaholdet som et højdepunkt for børnene.

“Sikke en fantastisk uge. Vores første håndboldlejr hos Füchse Berlin var fyldt med action, passion og masser af talent. Børnene deltog med enorm begejstring i både træning og kampe. Det helt store højdepunkt for de unge talenter var holdbilledet med Bundesligamandskabet og muligheden for at få spillernes autografer på deres trøjer og bolde,” siger Hannawald.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder