9. spillerunde i Herreligaen bød på flere ekstraordinære individuelle præstationer, men især to bagspillere skilte sig markant ud.
Rundens helt store profil blev GOG’s schweiziske venstre back Manuel Zehnder, der leverede en sand opvisning med hele 12 scoringer og en tårnhøj MEP-score på 8,06. Samtidig slog KIF Koldings unge komet Hjalte Langmack sit enorme talent fast på den helt store scene: Trods modstand fra navne som Niklas Landin og Thomas Arnoldsen i Gigantium brillerede den unge playmaker med ni mål, fem assists og en MEP-score på 6,35.
Rundens Hold #9:
- Målvogter: Thorsten Fries, Sønderjyske Herrer (MEP: 3,28)
- Venstre fløj: Martin Bisgaard, Fredericia Håndboldklub (MEP: 5,80)
- Venstre back: Manuel Zehnder, GOG (MEP: 8,06)
- Playmaker: Hjalte Langmack, KIF Kolding (MEP: 6,35)
- Højre back: Lasse Sunde Lid, Bjerringbro-Silkeborg (MEP: 4,90)
- Højre fløj: Magnus Storgaard Pedersen, TTH Holstebro (MEP: 4,62)
- Stregspiller: August Olsen Storbugt, Nordsjælland Håndbold (MEP: 5,23)




























