REHH fik den bedst mulige start på sæsonen med sejren over Mors-Thy Håndbold, men søndag bliver opgaven markant sværere.
Her venter Fredericia HK på udebane – et hold, som ifølge REHH-anfører Mathias Jørgensen står endnu stærkere end sidste sæson.
Fredericia HK har blandt andet fået Torbjørn Bergerud ind i målet og råder samtidig over flere forskellige offensive våben. Derfor bliver det afgørende for REHH at holde fast i det spil, der sikrede sejren i premieren.
Men der er også en helt særlig detalje ved søndagens opgør.
Mathias Jørgensen får nemlig sin bror, Morten, som direkte modstander. Den nye Fredericia-spiller er kommet til klubben som ny venstrefløj, og dermed venter der en ganske særlig brødreduel i Middelfart Sparekasse Arena.
Kampen fløjtes i gang klokken 15.00.





























