Live – Mest læste Håndboldnyheder

Redaktionen

BSH fik første liga sejr over TTH siden 2018

Vi ser i denne artikel nærmere på gårsdagens kamp mellem TTH Holstebro og Bjerringbro-Silkeborg. En kamp hvor vigtige point var på spil ift. at få point med over i slutspillet.

Hjemme i Gråkjær Arena tog TTH imod BSH. 2 hold der inden opgøret lå side om side i ligaen og hvor kun 1 point skilte dem af. BSH på en 4.plads og TTH på en 3.plads. TTH gik ind til kampen med selvtillid efter at have vundet 30-35 mod topholdet fra GOG i forrige runde og ligeledes gjaldt det BSH som kom med en storsejr over TMS Ringsted.

Top-4 i ligaen ser ud til at være mere eller mindre afgjort, med kun 6 runder igen. GOG ligner en vinder af grundspillet, men fordelingen af placering som nr. 2,3 eller 4 er ikke helt ligegyldig ift. hvor mange point holdene tager med sig videre til slutspillet. Placering som nr. 1-2 giver 2 point med over og placering som nr. 3-4 giver 1 point med over. Så for begge mandskabers vedkommende var 2 point vigtige for at holde sig inde i kampen som 2.pladsen som Aalborg lige nu indtager.

En lille sidebemærkning er at vi skal faktisk helt tilbage til oktober 2018 for at finde den seneste BSH sejr over TTH i ligaen. I de seneste 4 indbyrdes kampe er det endt med 2 sejre til TTH og 2 uafgjorte resultater. Så BSH var måske ikke favoritterne i det indbyrdes opgør.

1.halvleg

Det blev en start hvor begge hold nemt kunne spille sig til chancer og hvor angrebet klart var bedre end forsvaret i begge ender. Aaron Mensing bragte hjemmeholdet foran 1-0, men kort efter kunne BSH’s Aksel Horgen gøre det til 1-1. En Aksel Horgen der i øvrigt spillede en rigtig god kamp for BSH og endte med at lave 8 mål på 12 forsøg. De første 10 minutter af kampen blev der byttet mål og hvor hverken Johan Sjöstrand i BSH målet eller Sebastian Frandsen i TTH målet rigtig fik fat. Det blev blot til 1 enkelt redning fra hver de første 10 minutter. Det betød også at holdene fulgtes fint af og efter 10 minutter stod der 7-7 på måltavlen.

Det var 2 forsvarer som ikke rigtig kunne finde fodfæste og ofte lod store rum stå åbne til finte stærke spillere som Kay Smits og Sebastian Skube, som gjorde hvad der passede dem og efter 11 minutters spil måtte TTH allerede indkassere deres 3 to minutters udvisning til Aaron Mensing. Forinden havde Jonas Porup måtte gå den tunge gang til bænken 2 gange og det lignede et problem for TTH at deres forsvars mand nu skulle passe på for ikke at indkassere den tredje og det røde kort.

TTH kom dog fint ud af alle 3 undertals perioder, hvor specielt Kay Smits drev gæk med forsvaret og kunne skabe store rum til sine medspillere ved at trække 2 eller 3 mand til sig.

Det var også en kamp hvor begge hold og specielt begge trænerbænke gerne ville diskutere nærmest alle kendelser der kom fra dagens dommerpar, Mads Hansen og Jesper Madsen og specielt TTH bænken kunne man ofte høre brokke sig i den ellers tomme Gråkjær Arena. Det blev også for meget for dommerparret der efter 14 minutter var tvunget til at give en advarsel til en stærkt utilfreds TTH bænk. Et klart statement fra Mads Hansen og Jesper Madsen om at nu gad de ikke høre på mere brok.

Begge hold fortsatte med at score og var meget scoring sikre på de muligheder de fik spillet sig til, specielt højrefløjen Aksel Horgen var meget træfsikker og havde efter 18 minutters spil nettet 6 gange. Det var dog som om at BSH havde en lille overhånd og var ofte dem som kom foran med plus én og det var TTH der hele tiden jagtede udligningen.

Efter 16 minutter kaldte TTH cheftræner Søren Hansen til timeout og ændrede taktikken, både i offensive hvor de gik over til 7 mod 6 spillet og i defensiven hvor de lagde sig frem i et 5-1 forsvar. Det var BSH cheftæner, Peter Bredstorff dog opmærksom på og satte sit hold op til at arbejde med retur bolde til Jacob Lassen, så de fik ham isoleret på nogle store rum og det lykkedes første gang.

TTH fik en smule mere styr på Sebastian Skube ved at tage noget mere højde på ham og så tvinge en Nikolaj Øris på højre back til at bære bolden op i fart selv.

TTH var effektive i deres 7 mod 6 spil og i de første 3 angreb blev det til 3 scoringer.

Indtil nu havde ingen af de 2 keepere bidt meget fra sig og Sebastian Frandsen i TTH målet stod med en redningsprocent på 13 og kollegaen i modsatte ende, Johan Sjöstrand stod på 20%.

På måltavlen blev holdene ved med at følges af hvor det maks blev til plus én i et af holdenes favør. Efter 22 minutters spil blev BSH tilkendt et straffe og det faldt ikke i god jord hos TTH træner Claus Uhrenholt som brokkede sig til en 2 minutters udvisning.

Med 5 minutter igen kunne BSH dog bringe sig i front med 2 mål, hvilket indtil videre var en stor føring i kampen. Magnus Bramming brændte et straffekast som Alexander Lyngaard omsatte til scoring i den anden ende. BSH keeper Johan Sjöstrand spillede sig også op med 2 100% chance redninger og derfor kunne BSH med 3 minutter igen af 1. halvleg bringe sig i front med 3 mål, men det formåede de dog ikke og istedet kunne TTH igen spille for en reducering med 2 mand i overtal, efter både Jacob Larsen og Rene Toft blev forvist til bænken i 2 minutter. Magnus Bramming reducerede til 17-18 som blev slutnigen på 1.halvleg.

2.halvleg

Starten på 2.halvleg lignede meget starten på kampen. 2 hold der fortsat havde let ved at spille sig til chancer, og hvor TTH keeper Richard Frisk var fortsat i TTH målet efter at have afløst Sebastian Frandsen i første halvleg. Efter 2 minutter af 2.halvleg stod Frisk i vejen for Mads Øris skud og Magnus Bramming kunne bringe lighed i regnskabet på kontra til stillingen 19-19.

Det var en TTH mandskab som kom ud til 2.halvleg med lidt mere højde i forsvaret og det så ud til at stresse og forvirre BSH en smule og med en millimeterpræcis aflevering fra Bramming kunne Odin Rikhardsson bringe TTH i front.

Cheftræner Peter Bredsdorff valgte at starte uden Sebastian Skube fra 2.halvlegs start og det kunne ses på BSH offensiven. De havde svært ved at få flyttet fundt på TTH forsvaret og efter 5 minutter af 2.halvleg kunne Magnus Bramming bringe hjemmeholdet i front med 2. Det tvang Peter Bredsdorff til igen at sætte Sebastian Skube på banen og det gav pote med det samme.

I de første 45 minutter var det svært at pege på ét hold som havde momentum. Det bølgede meget frem og tilbage og holdene fulgtes tæt af. Men med et kvarter igen lignede det at gæsterne fra BSH havde momentum, måske ikke 100% fat i kampen, men med en føring på 23-25 lignede det at kampen var tæt på at knække en smule over til gæsternes fordel. Men med et brændt skud og en teknisk fejl fra BSH, ja så var TTH kyniske og skarpe på at svare igen og Bramming udlignede til 25-25.

TTH var tvunget til at agere på Sebastian Skube som nærmeste gjorde hvad der passede ham og det fik TTH trænerbænken til at at decideres mandsopdække ham. Det er ellers sjældent man i disse tider ser en mandsopdækning når 7 mod 6 reglen findes og om det var det som gjorde at TTH spillerne ikke helt fuldførste mandsopdækningen er ikke til at vide, men det så ihvertfald ud som om de i perioder havde glemt det.

Med 10 minutter igen lignede det at BSH havde teten i kampen og TTH hele tiden jagtede føringen og med 2 store tekniske fejl af TTH kunne BSH bringe sig foran med 4 mål, 26-30 hvilket, taget kampens forløb i betragtning, lignede en afgørelse. En scoring pause på 4 minutter gav BSH den føring de havde brug for i den afgørende fase og selvom Sebastian Frandsen som var kommet tilbage i målet for TTH gjorde hvad han kunne for at holde liv i og TTH inde i kampen med et par vigtige redninger, så var det ikke nok til at komme helt op og få udligningen.

Magnus Bramming bragte godt nok hjemmeholdet på 28-30, men en 2 minutters udvisning til Allan Damgaard og et fint overtalsspil fra BSH lukkede kampen med 2 minutter igen og en føring på 29-32 til BSH.

Søren Hansen havde indset at det blev til et nederlag, men bad sine spillere om at huske på det indbyrdes regnskab som i sidste ende kan komme på tale når grundspillet skal afgøres.

Med sin 7 scoring satte Magnus Bramming kampen sidste mål ind til slutresultatet 31-33. En kamp hvor ingen af holdene formåede at trække afgørende fra, men hvor man alligevel sad tilbage og tænkte at det var BSH der havde teten det meste af tiden og hvor TTH holdet var dem som skulle jagte. En kamp med mange mål, på en dag hvor ingen af de 4 spillere formåede at få fat og hvor begge hold skiftede lidt frem og tilbage.

BSH kunne første gang siden oktober 2018 gå fra en kamp mod TTH i ligaen med 2 point og rykker nu foran TTH i tabellen. 1 point foran TTH og med en kamp mindre end både TTH på 4.pladsen og Aalborg på 2.pladsen kan de begynde at snuse muligheden for en 2.plads.

For TTH’s vedkommende er man fortsat 3 point foran SønderjyskE og måske vigtigst af alt som de kan tage med fra opgøret mod BSH er, at skulle det ende med lige mange point som BSH, ja så er TTH bedst indbyrdes da de vandt den omvendte kamp med 5 mål.

Kampens topscorer blev BSH’s Aksel Horgen med 8 mål på 12 forsøg, skarpt forfulgt af TTH’s Magnus Bramming med 7 mål på 8 forsøg. Sebastian Frandsen endte med en redningsprocent på 24 (6/25) og Johan Sjöstrand tæt på med 23% (7/30).

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder