Bjerringbro-Silkeborg er blevet nævnt i en opsigtsvækkende norsk transfersag.
Ifølge TV 2 Norge har BSH ønsket at hente 18-årige Ciljan Sagosen, der er lillebror til Sander Sagogsen, på en længere kontrakt. Den norske bagspiller har haft sit store gennembrud i Bergen Håndball og fik også debut på landsholdet i maj.
Men sagen har udviklet sig til et større kaos.
Sagosen har fortsat to år tilbage af sin kontrakt med Bergen, og ifølge TV 2 Norge har klubben ikke ønsket at slippe ham uden kompensation. Samtidig skulle han have haft en klausul, der giver ham mulighed for at vende tilbage til Charlottenlund, hvis han mistrives i Bergen.
Den klausul har han nu ifølge mediet forsøgt at gøre brug af.
Bergen bestrider dog skiftet, og sagen ligger nu hos det norske håndboldforbund.
Dermed står BSH som en af de klubber, der har været inde omkring en spiller, hvis fremtid nu er endt i en tvist mellem Bergen og Charlottenlund.





























