Bjerringbro-Silkeborg Håndbold har for alvor fået vendt udviklingen på hjemmebane. Fredag aften blev ligaoprykkerne KIF Kolding besejret med 29-26, og dermed kunne BSH fejre sin fjerde hjemmesejr på stribe.
Det er især evnen til at afgøre de tætte kampe, der glæder den rutinerede stregspiller Alexander Lynggaard. Han mener, at holdet har rykket sig markant sammenlignet med tidligere sæsoner.
“Vi har fundet ud af, hvordan vi slår koldt vand i blodet, når det hele spidser til. Vi bliver ved med at være modige, selv om dem, der står med bolden i hænderne, når det hele skal afgøres, er forholdsvist uprøvede. Så ros til dem for, at de tør blive ved med at gå på kassen”, siger han til Midtjyllands Avis.
Sejren betyder samtidig, at BSH for en stund indtager femtepladsen i Herreligaen. Cheftræner Dennis Bo Jensen var ikke helt tilfreds med spillet mod KIF Kolding, men glæder sig over holdets sammenhold og udvikling.
Næste opgave for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold er først den 12. november, når de spiller kvartfinale i pokalturneringen mod Skjern Håndbold





























