Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

BSH-træner med klar advarsel efter gyserkamp

BSH-træner Dennis Bo Jensen kræver mod af sit mandskab og slår i Sport Silkeborg fast, at holdet mod Skive lignede nogen, der var bange for at tabe.

Bjerringbro-Silkeborg sikrede sig fredag to vigtige point til kontoen, da holdet sled sig til en 32-31-sejr over oprykkerne fra Skive fH. Men selvom pointene luner, efterlod præstationen i de første 30 minutter dybe panderynker.

BSH-mandskabet var bagud med fem mål ved pausen i JYSK arena og virkede i lange perioder låst af favoritværdigheden foran eget publikum, inden det lykkedes at vende billedet i anden halvleg.

I et interview med Sport Silkeborg sætter cheftræner Dennis Bo Jensen en fed streg under det mentale aspekt og advarer mod en hæmmende frygt for at fejle:

“Det skal lyse ud af os, at vi vil opnå noget sammen. Vi skal ikke være så bange for konsekvensen ved at tabe. Jeg synes, vi i starten af kampen lignede et hold, der var bange for at tabe til Skive på hjemmebane.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder