Frankrigs landstræner Talant Dujshebaev har valgt at supplere landsholdstruppen med Rubens Pierre efter en skade til Romain Mathias. Rubens Pierre agerer keeper i HC Erlangen og nu er han altså blevet efterindkaldt til landsholdet.
Indkaldelsen betyder dog ikke, at Pierre får comeback i den franske landsholdstrøje. Han må nøjes med at deltage i træningen og hjælpe holdet under samlingen, da han fortsat er underlagt en karantæne, der løber frem til 2028.
Karantænen skyldes, at Pierre tidligere har repræsenteret Guinea på landsholdsniveau.
Frankrig indleder EM-kvalifikationen den 5. november med en hjemmekamp mod Rumænien i Aix-en-Provence. Tre dage senere venter en udekamp mod Letland i Jelgava.
I målet er det derfor Valentin Kieffer og Charles Bolzinger, der står til at få spilletiden i de to kvalifikationskampe.
Her er den franske trup:
- Valentin Kieffer – Limoges
- Charles Bolzinger – Montpellier
- Rubens Pierre – HC Erlangen (kun træning)
- Yanis Lenne – One Veszprem HC
- Benoît Kounkoud – Industria Kielce
- Julien Bos – Industria Kielce
- Melvyn Richardson – Orlen Wisla Plock
- Dika Mem – FC Barcelona
- Aymeric Minne – SG Flensburg-Handewitt
- Nedim Remili – One Veszprem HC
- Eliott Desblancs – PAUC Handball
- Thibaud Briet – HBC Nantes
- Elohim Prandi – Paris Saint-Germain
- Hugo Descat – One Veszprem HC
- Dylan Nahi – Industria Kielce
- Nicolas Tournat – HBC Nantes
- Ludovic Fabregas – FC Barcelona
- Theo Monar – Industria Kielce
- Karl Konan – Paris Saint-Germain
Frankrig møder Rumænien den 5. november klokken 20.00, inden holdet rejser til Letland, hvor de spiller den 8. november.





























