Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Champions League-gigant fremhæver Odense efter lodtrækning

Győrs cheftræner Per Johansson peger efter Champions League-lodtrækningen på Odense Håndbold som en af de største favoritter til en direkte plads i kvartfinalerne.

Odense Håndbold kan se frem til et gensyn med Győr Audi ETO KC i gruppespillet i den kommende sæson. Efter fredagens lodtrækning pegede Győrs svenske cheftræner Per Johansson særligt på de danske vicemestre som en af de største udfordringer i gruppe B.

– I vores gruppe finder vi to meget stærke modstandere i Metz og Odense, som vi har mødt i Champions League-finalerne de seneste to sæsoner. Det har altid været kampe på et meget højt niveau. Efter min mening bliver det Metz, Odense, Bistrița og os, der skal kæmpe om de direkte pladser i kvartfinalerne, siger Johansson til klubbens hjemmeside.

Odense er placeret i gruppe B sammen med blandt andre Győr, Metz Handball og Nykøbing Falster Håndbold.

De to grupper ser således ud:

Gruppe A

  • Team Esbjerg (Danmark)
  • CSM București (Rumænien)
  • FTC-Toyota
  • Brest Bretagne Handball (Frankrig)
  • RK Krim Mercator (Slovenien)
  • Borussia Dortmund (Tyskland)
  • Sola HK (Norge)
  • Budućnost (Montenegro)

Gruppe B

  • Metz Handball (Frankrig)
  • Győri Audi ETO KC (Ungarn)
  • Odense Håndbold (Danmark)
  • Gloria Bistrița (Rumænien)
  • HC Podravka (Kroatien)
  • Storhamar Håndball Elite (Norge)
  • HSG Blomberg-Lippe (Tyskland)
  • Nykøbing Falster Håndbold (Danmark)

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder