Industria Kielce ruster sig til den kommende Champions League-sæson.
Den polske storklub har hentet montenegrinske Milorad Bakic, der kommer til klubben fra Eskilstuna Guif i den svenske Handbollsligan.
Den 21-årige bagspiller er hentet ind som afløser for Dani Dujshebaev og skal især styrke Kielces defensiv. Han har skrevet under på en toårig aftale frem til 2028 med option på yderligere to sæsoner.
Bakic blev uddannet i hjemlandet Montenegro hos HC MKomovi og fik siden europæisk erfaring med Lovcen Cetinje. De seneste to sæsoner har han spillet i Sverige for Eskilstuna Guif.
Hos Kielce fremhæver sportsdirektør Michal Jurecki især hans alsidighed.
“Vi har fulgt hans præstationer på internationalt niveau og er særligt blevet opmærksomme på hans spil i forsvaret. Han er en alsidig spiller, som endda kan dække to positioner, og det er en stor fordel,” siger Michal Jurecki.
Cheftræner Krzysztof Lijewski peger samtidig på, at Bakic også kan bidrage offensivt.
“Han kan komme med et kraftfuldt skud fra bagkæden, og det har vi også brug for,” siger Krzysztof Lijewski.
Kielce har allerede præsenteret flere nye spillere frem mod den kommende sæson. Tidligere har den polske mester hentet Dejna Milosavljev, Luka Lovre Klarica og Julien Bos.





























