Sporting har forstærket truppen med den italienske venstreback Christian Manojlovic, der skifter fra SCM Politehnica Timisoara.
Den 20-årige bagspiller har tilbragt de seneste to sæsoner i den rumænske klub og har allerede debuteret for det italienske A-landshold. Han var blandt andet med ved den seneste EM-slutrunde.
Manojlovic glæder sig over skiftet til den portugisiske storklub.
“Da jeg kom hertil, kunne jeg mærke, at niveauet er helt i top. Jeg har aldrig set en klub med så stærk en organisation, så jeg er meget taknemmelig for at være her,” siger han til Sportings hjemmeside.
Den italienske landsholdsspiller beskriver sig selv som en spiller, der er klar til at arbejde hårdt for holdet.
“Jeg er en spiller, der kan give alt til holdet. Jeg er meget hurtig, fokuseret og intelligent,” siger han.
Sporting vandt i sidste sæson det portugisiske mesterskab og har samtidig ambitioner om at markere sig i EHF Champions League. Manojlovic lægger ikke skjul på, at målsætningen er høj.
“Vi vil selvfølgelig forsøge at vinde alle titler igen. EHF Champions League er også et stort mål. Holdet har mange unge spillere, men jeg mener, at vi kan være blandt de fem bedste hold i verden, ligesom i sidste sæson,” siger han.
Sportskoordinator Carlos Carneiro betegner nytilgangen som en spiller med et stort udviklingspotentiale.
“Vi har fulgt Christian i et stykke tid. Jeg bryder mig ikke om at skabe for store forventninger, men jeg tror, at vi har med en spiller at gøre, som kan udvikle sig til en topspiller, og som allerede kan bidrage. Han er en fighter, stærk i gennembrudsspillet, har et hårdt skud og et stort udviklingspotentiale. Samtidig elsker han at arbejde,” siger Carneiro.
Manojlovic har tidligere spillet for Handball Sassari og SCM Politehnica Timisoara.





























