Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

Claus Mogensen stopper som cheftræner i Ikast Håndbold efter sæsonen

Ikast Håndbold og Claus Mogensen stopper samarbejdet efter denne sæson, og klubben indleder nu jagten på en ny cheftræner fra sommeren 2027.

Ikast Håndbold skal have ny cheftræner fra sommeren 2027. Klubben og Claus Mogensen har i fællesskab besluttet, at samarbejdet slutter, når hans nuværende kontrakt udløber efter denne sæson.

Det oplyser Ikast Håndbold i en pressemeddelelse.

Mogensen kom til Ikast i februar 2025 som assistenttræner, inden han i november samme år overtog cheftrænerposten. Jesper Fredin blev kort efter assistenttræner, og sammen med målmandstræner Søren Rasmussen har de siden stået i spidsen for holdet.

Claus Mogensen har samtidig været landstræner for Færøernes kvindelandshold siden 2023 og var med til at føre nationen frem til dens første slutrunde. Tidligere førte han København Håndbold til det danske mesterskab i 2018.

Selv om parterne er enige om at gå hver til sit efter sæsonen, fastholder cheftræneren ambitionerne for den resterende tid i Ikast.

– Jeg kom til Ikast med en ambition om at bidrage positivt til træningsmiljøet og vinde medaljer. Først som assistent og nu som cheftræner. Den ambition har jeg stadig, og det er fortsat de altoverskyggende mål, selv om vi er enige om, at samarbejdet slutter til sommer. Min ærgerrighed og mit engagement er det samme, og jeg håber, at vi kan give mere metal tilbage til alle de gode mennesker, der er i og omkring Ikast Håndbold. Det vil jeg gøre alt for, siger Claus Mogensen.

Ikast har indledt den nye sæson med fire sejre i de første fem kampe i Kvindeligaen og har desuden kvalificeret sig til kvartfinalen i pokalturneringen. Efter jul venter også EHF European League.

Klubben går nu i gang med arbejdet på at finde Mogensens afløser og forventer at have den kommende cheftræner på plads inden for overskuelig fremtid.

Ikast-keeper gik fuldstændig amok i storsejr
Amalie Milling leverede en redningsprocent på 69,2 i Ikasts femte sejr i træk, mens Claus Mogensen fremhævede én særlig styrke hos sit mandskab.

12-målssejr på udebane: Ikast-træner begejstret over perfekt udført kampplan
Claus Mogensen så sit træningsarbejde slå tydeligt igennem, da Ikast allerede før pausen havde lagt fundamentet til en overbevisende sejr på udebane.

Ikast Håndbold henter endnu en landsholdsspiller
Ikast har allerede arbejdet på næste sæsons trup og sikret sig en 21-årig landsholdsspiller, der blev både årets playmaker og MVP i Sverige.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder