Live – Mest læste Håndboldnyheder

Esben Thomsen

CSM Bucuresti angriber rumænsk håndboldforbund efter 38-40-nederlag

CSM Bucuresti retter hård kritik mod dommerne og det rumænske håndboldforbund efter det dramatiske 38-40-nederlag til Gloria Bistrita i Super Cup-semifinalen.

CSM Bucuresti har rettet et markant angreb mod det rumænske håndboldforbund efter det dramatiske exit fra Super Cuppen.

Storklubben tabte semifinalen mod Gloria Bistrita med 38-40 efter forlænget spilletid, selv om CSM undervejs havde ført med 26-20.

Gloria Bistrita kæmpede sig tilbage, og efter 60 minutter stod der 34-34. I den forlængede spilletid sikrede hjemmeholdet sejren og dermed en plads i finalen mod CSM Corona Brasov.

Efter kampen udsendte CSM Bucuresti en officiel meddelelse skrevet af team manager Aurelia Bradeanu. Her bliver både dommernes præstation og grundlaget for dommerpåsætningen kritiseret.

“CSM Bucuresti er ikke og bliver ikke nogens træningspartner. Det rumænske håndboldforbund har pligt til at garantere uvildighed, retfærdighed og lige vilkår for alle hold, og dommerne skal være garanter for disse principper. Under disse omstændigheder finder vi det legitimt at spørge: Hvilke kriterier lå til grund for påsætningen af dommerne til denne kamp, og hvem påtager sig ansvaret for deres præstation?” lyder det fra Aurelia Bradeanu ifølge mediet GSP.ro.

Bradeanu rettede samtidig en direkte advarsel mod forbundets nyligt tiltrådte ledelse om sportens fremtid og troværdighed.

Også målvogter Denisa Sandru luftede efter kampen sin utilfredshed med rammerne og kampens afvikling over for GSP.ro.

Programmet er klart: Danskerklub jagter femte Super Cup-titel i træk
CSM Bucuresti gik ind til Super Cuppen som vinder af turneringen fire år i træk.
Programmet satte Anne Mette Hansen og Emma Friis direkte op mod Gloria Bistrita.

Ti nye spillere på plads – Popovic ser lovende tegn
Bojana Popovic havde set positive tegn efter tre sejre i opstarten.
Samtidig stod CSM Bucuresti med en markant forandret trup før sæsonstart.

Fire, fire og fire – Emma Friis fortsætter stærk opstart
Emma Friis ramte præcis samme måltal i tre testkampe på stribe.
Også Anne Mette Hansen kom på tavlen i CSM Bucurestis sejr.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder