LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Danmark er forsinket til nabobrag

Det danske kvindelandshold er ankommet en halv time senere, end hvad de ellers har planlagt. Det skriver TV2 Sporten.

SOUTH PARIS ARENA 6 (PARIS, HBOLD.DK): Årsag? 

At buschaufføren ikke kunne finde vej. 

Simpelthen. 

Det betyder, at de danske forberedelser er blevet skubbet en halv time af, hvad de ellers har planlagt, og det kan godt gå hen og sætte sig.

Ekspert Lars Rasmussen kalder det amatøragtigt:

- Jeg er helt med på, at det kræver sin logistisk at fragte mere end 25.000 atleter rundt i én by. Det forstår vi dødelige mennesker jo i virkeligheden ikke. Men det her er bare dumt og amatøragtigt, siger Lars Rasmussen til HBOLD.dk og fortsætter: 

- En ting er, at det kan ske på vej ud til en træning, eller hvis man skal fragtes rundt for at se andet sport, men på vej til et vigtigt brag, hvor der står en OL-kvartfinaleplads på spil, det er ikke i orden. Man må forvente, at buschaufføren som minimum må vide, hvor vedkommende skal køre hen og bare nogenlunde har sat sig ind i, hvad der skal ske. Der sidder nok nogen med rigtig røde ører lige nu, siger han.

Danmarks kamp går dog planmæssigt i gang klokken 19.00 mod Tyskland.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder