Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Danmark fremhæves før U20-EM

Frankrigs U20-landstræner Guillaume Joli peger på Tyskland som favorit ved EM i Rumænien. Han fremhæver samtidig Danmark som en af de nationer, der har et forspring til resten af feltet.

U20-EM for herrer begynder onsdag i Rumænien, og allerede i åbningskampen venter et stort opgør mellem Tyskland og Frankrig.

Tyskland går ind til slutrunden som regerende U19-verdensmester, og ifølge Frankrigs landstræner Guillaume Joli er tyskerne den helt store favorit ved EM. Det skriver Handball-World.

“For mig er tyskerne favoritter til turneringen. De er regerende verdensmestre, og denne 2006-årgang har aldrig slået dem. Sammen med Danmark virker de til at have et forspring til alle andre,” siger Guillaume Joli.

Dermed får Danmark også en markant rolle i franskmandens vurdering af slutrunden. De danske U20-herrer er havnet i gruppe med Kroatien, Norge og Nordmakedonien og åbner EM mod Kroatien.

Tyskland og Frankrig mødes onsdag klokken 16 i Cluj-Napoca. De to hold har allerede mødt hinanden i optakten, hvor Tyskland vandt 28-21.

Frankrig har dog ikke kun fokus på tyskerne. Guillaume Joli fremhæver også Portugal som en nation i fremgang, mens Grækenland ifølge ham kan blive et hold, der udnytter den tætte kvalitet i turneringen til at skabe overraskelser.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder