Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Danmark tager maksimumpoint med videre ved U20-VM

Danmark besejrede Kina med 42-25 ved U20-VM og går videre til mellemrunden med maksimale to point efter en perfekt indledende pulje.

Danmark går ind til mellemrunden ved U20-VM i Kina med det bedst mulige udgangspunkt.

Lørdag sikrede danskerne førstepladsen i gruppe E med en overbevisende sejr på 42-25 over værtsnationen Kina, og dermed tager Ole Bitschs mandskab to point med videre til turneringens næste fase.

Danmark havde allerede sikret sig avancement inden kampen, men der var stadig meget på spil. En sejr ville nemlig sikre, at danskerne tog de maksimale to point med over i mellemrunden – og det lykkedes uden de store problemer.

Kirstine Emilie Hoppe fortsatte sin stærke turnering med 10 mål, mens Cecilie Frydendahl Nørskov blev kåret til kampens spiller efter otte scoringer.

Danmark dominerede fra start og gik til pause foran 23-13, inden føringen blot blev udbygget efter pausen. Sejren på 17 mål var samtidig danskernes største ved slutrunden indtil videre.

Dermed følger Danmark Tyskland, Frankrig og Japan, som også tager to point med videre til mellemrunden efter at have vundet deres indledende grupper.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder