Dansk Bundesliga-keeper meldes på vej til ny klub
Gummersbach ønsker at forlænge aftalen, men Obling har endnu ikke givet sit tilsagn – og det får andre klubber til at røre på sig. Ud over Melsungen meldes også TVB Stuttgart interesseret i at hente den formstærke målmand, der de seneste sæsoner har markeret sig som en af ligaens mest stabile sidste skanse.
Obling har været en central figur i Gummersbach og står ved en mulig skillevej, netop som målmandsmarkedet forventes at gå ind i en mere hektisk fase frem mod 2027. Om danskeren fortsætter i sin nuværende klub eller tager næste skridt i karrieren, er fortsat åbent – men interessen er massiv.
Tidligere i karrieren har Bertram Obling repræsenteret blandt andet Skanderborg, Halden og IK Sävehof inden turen gik til tysk håndbold, hvor han fra 2022-24 repræsenterede Erlangen. Derefter gik turen til Gummersbach.