Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Dansk dominans i Bundesligaens All-Star Team – og Gidsel står måske til endnu mere hæder!

Det danske landshold er verdens bedste, og spillernes individuelle præstationer afspejler sig også i verdens bedste liga – nemlig Bundesligaen!

Der er stærk dansk repræsentation på årets hold i den tyske Bundesliga.

Efter en fanafstemning er sæsonens hold nu blevet offentliggjort, og tre danskere har fået plads blandt ligaens bedste spillere.

På venstre fløj er Emil Jakobsen fra SG Flensburg-Handewitt blevet valgt ind efter endnu en stærk sæson i den tyske top. På modsatte fløj er Frederik Bo Andersen fra HSV Hamburg også blevet belønnet for sine præstationer.

Den tredje dansker på holdet er Mathias Gidsel fra Füchse Berlin, der er udtaget som højre back. Den danske verdensstjerne har igen været en af Bundesligaens mest markante profiler og kan endnu få mere hæder.

Årets hold består derudover af Sergey Hernandez fra Magdeburg i målet, Jannik Kohlbacher fra Rhein-Neckar Löwen på stregen, Julian Köster fra VfL Gummersbach som venstre back og Elias Ellefsen á Skipagøtu fra THW Kiel som playmaker.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der bliver kåret til årets spiller i Bundesligaen. Her nævnes Mathias Gidsel fortsat som en af de oplagte kandidater efter en sæson, hvor han endnu en gang har sat et markant aftryk på Füchse Berlin og ligaen som helhed.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder