LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Dansk håndbolds "powercouple" har hinanden med i overvejelserne

Der er en del at tænke på, når man skal kigge på fremtiden, når man er hele Danmarks håndboldpar.

To af de helt store stjerner i dansk håndbold er Emil Jakobsen og Helena Elver. Jakobsen er en profil på herrelandsholdet, mens Elver er det på kvindelandsholdet.

Til dagligt spiller Emil Jakobsen for den tyske storklub Flensburg-Handewitt, mens Helena Elver spiller for den danske storklub Odense Håndbold, og privat danner de to stjerner også par.

Efter denne sæson skifter Elver til den ungarske storklub Györ, og Jakobsen har for nyligt forlænget sin kontrakt med Flensburg, så den gælder frem til sommeren 2029.

Når Elver skifter klub, kommer der til at være lang afstand mellem de to håndboldstjerner og kærester, men det er de helt afklarede med. De har nemlig begge hinanden med i overvejelserne, når de planlægger fremtiden.

- Helena var en stor del af min beslutning om, hvorvidt jeg skulle forlænge eller ej. Lige så vel var jeg også med i overvejelserne til hendes kontrakt i Györ. Så vi har hinanden med i planerne. I hvert fald i overvejelserne, siger Emil Jakobsen i et interview med Se & Hør.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder