Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

Dansk klub henter stregspiller hjem fra Tyskland

Norddjurs Håndbold forstærker sig med Alfred Klinkby.

Norddjurs Håndbold har hentet stregspilleren Alfred Klinkby, som har skrevet under på en toårig aftale med klubben. Den nye tilgang vender hjem til dansk håndbold efter et ophold i Tyskland og bliver samtidig en del af det lokale miljø omkring klubben.

På klubbens Facebook-side skriver man følgende om den danske stregspiller:

“På banen får vi en stor, stærk og meget bevægelig stregspiller. Alfred har en fantastisk evne til at placere sig rigtigt og time sine bevægelser, hvilket gør ham til en konstant trussel i angrebsspillet. Defensivt bliver han en markant forstærkning i 3’er-forsvaret, hvor hans fysik og størrelse gør det svært for modstandernes skytter at komme til afslutninger. Samtidig er han stærk i paradespillet, og vi er overbeviste om, at Alfred bliver en vigtig del af en endnu stærkere midterakse, hvor vi får flere muligheder for at rotere uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Men Alfreds rolle stopper ikke ved 1. divisionsholdet. Han bliver også en vigtig del af moderforeningen, Nørredjurs HK, hvor han skal være med til at træne nogle af vores ungdomsspillere. Her får han ansvaret for den fysiske træning – et område, der er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med ambitionen om at udvikle flere lokale spillere, der kan begå sig på divisionsniveau.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder